Skip to main content

HVAD KAN VI

Utæt vandrør

VI HJÆLPER NÅR DER ER PROBLEMER

Utæt vandrør kan give forhøjede vandregninger

​Har du et toilet der løber? Et utæt vandrør kan koste dig dyrt i både vand, tid og penge. Utætte vandrør kan opstå på grund af forkert konstruktion, frost eller ældning, og det er derfor vigtigt at holde løbende øje med rørenes tilstand. Vi fikser din dryppende vandhane med professionel reparation.

Som VVS-installatør har vi 50 års erfaring inden for VVS-arbejde, og vi tilbyder også vores hjælp, hvis du har et utæt vandrør. Vi kører blandt andet ud til private såvel som erhvervskunder i Rødovre, Vanløse samt hele København og Nordsjælland.

Hvad er konsekvenserne ved at utæt vandrør
Et utæt vandrør giver dig først og fremmest en større vandregning på grund af vandspildet. Selv en lille utæthed på størrelse med en nålespids kan lække helt op til 70 liter vand om dagen, og det svarer til en ekstraregning på omkring 1.700 kr. om året. Er utætheden større, vil din vandregning ligeledes være det.

Derudover kan et utæt vandrør give følgeskader i form af ødelagte materialer, og det koster yderligere penge at få repareret, samtidig med at det giver dig en masse besvær.

Hvad er tegnene på utætte vandrør?
Følgende kan være tegn på, at et eller flere af dine vandrør er utætte:

  • Maling og puds skaller af
  • Misfarvninger i tilstødende værelser
  • Fugtpletter på loftet på den underliggende etage
  • Fugtophobninger i trækonstruktionen – træet vil ændre dimension eller skubbe til de tilstødende konstruktioner eller materialer
  • Vandregningen bliver pludselig betydeligt højere uden en forklarlig grund
  • Har du et centralvarmeanlæg, skal du oftere fylde vand på det.

Derudover er det generelt en rigtig god ide løbende at holde øje med vandforbruget. Stiger det pludselig uden nogen årsag, bør du kontakte os, så vi kan komme ud og kigge på rørenes tilstand samt eventuelt lappe utæt vandrør.